emponderar - verbu

Indicativu
Presente Pretéritu imperfeutu Pretéritu indefiníu Pluscuamperfeutu
empondero
emponderes
empondera
emponderamos
emponderáis
emponderen
emponderaba
emponderabes
emponderaba
emponderábamos / emponderábemos
emponderabais / emponderabeis
emponderaben
emponderé
emponderasti / emponderesti
emponderó
emponderemos
emponderastis / emponderestis
emponderaron
emponderara / emponderare
emponderaras / emponderares
emponderara / emponderare
emponderáramos / emponderáremos
emponderarais / emponderareis
emponderaran / emponderaren
Suxuntivu Potencial
Presente Pretéritu imperfeutu Futuru Condicional
empondere
emponderas / emponderes
empondere
emponderemos
emponderéis
emponderan / emponderen
emponderara / emponderare
emponderaras / emponderares
emponderara / emponderare
emponderáramos / emponderáremos
emponderarais / emponderareis
emponderaran / emponderaren
emponderaré
emponderarás
emponderará
emponderaremos
emponderaréis
emponderarán
emponderaría
emponderaríes
emponderaría
emponderaríamos / emponderaríemos
emponderaríais / emponderaríeis
emponderaríen
Infinitivuemponderar
Xerundiuemponderando
Participiu
emponderáuemponderadaemponderao
emponderaosemponderaes
Imperativuempondera
emponderái

Flexona como: falar

forma nominal : emponderamientu, emponderación

Esta palabra atópase en Diccionariu de la Llingua Asturiana